Vi er et estisk juridisk firma, der i praksis har været igennem regulering af kryptovalutaer: licenser, tilsyn, skærpede krav og en del af markedets exit fra jurisdiktionen. Samtidig arbejder vi hver dag med AI-værktøjer og rådgiver AI-projekter. Derfor tillader vi os at tale ud fra erfaring, ikke teori.
Regulering for reguleringens skyld er en opbremsning
Regulering giver kun mening, når den håndterer en objektiv, målbar risiko. Der findes sådanne områder, men de er få: AI i transportstyring, i medicinsk udstyr, i kritisk infrastruktur, i systemer, der fysisk eller juridisk kan skade et menneske — træffe afgørelser om frihed, adgang til arbejde eller kredit.
Det er kun få områder. Alt andet — en model, der skriver kode, analyserer dokumenter, genererer tekster og billeder eller hjælper forskere — indebærer ikke en risiko, som kræver et særskilt tilladelsesregime. Især fordi førende modeller allerede i dag udgives med indbyggede sikkerhedsmekanismer, og udviklere konkurrerer blandt andet på dette parameter.
Når en regulator vil »begrænse noget«, før den forstår præcis hvad og hvilken skade, det skal beskytte mod, er det ikke samfundsbeskyttelse. Det er frygt for det, man ikke forstår, formuleret som en retsakt. Prisen for den frygt er tabte virksomheder, tabte arbejdspladser og tabt førerskab.
Hvad gælder reelt i EU i dag
For at gøre samtalen konkret fastslår vi, hvad der faktisk er gældende i september 2026.
Forordningen om AI (AI Act, forordning (EU) 2024/1689). Verdens første omfattende horisontale lov om AI trådte i kraft den 1. august 2024 og anvendes trinvist efter fire risikoniveauer: Jo højere den potentielle skade er, desto strengere er kravene.
Hvad der allerede gælder:
- Forbudte praksisser (artikel 5) — siden februar 2025. Social scoring, manipulerende systemer, visse typer biometrisk identifikation. Fra 2. december 2026 tilføjes et forbud mod systemer til at skabe intime billeder uden samtykke og materiale om seksuelt misbrug af børn.
- Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til generelle formål (GPAI) — artikel 51–55 gælder siden august 2025. Det omfatter dokumentation, overholdelse af ophavsret og, for modeller med systemisk risiko, vurdering og reduktion af risici.
- Gennemsigtighedsforpligtelser (artikel 50) — fra 2. august 2026. Underretning af brugeren om interaktion med AI, mærkning af genereret indhold og deepfakes. For systemer, der allerede var på markedet, er mærkning af syntetisk indhold udsat til 2. december 2026.
Hvad der er udsat — og det er sigende. Den 27. juli 2026 trådte Digital Omnibus on AI (forordning (EU) 2026/1744) i kraft, hvilket udsatte de tungeste forpligtelser:
- for selvstændige højrisikosystemer (bilag III — HR, kreditgivning, uddannelse, retshåndhævelse osv.) — fra 2. august 2026 til 2. december 2027;
- for AI indbygget i produkter under sektorspecifik regulering (bilag I — medicinsk udstyr, maskiner, transport) — fra 2. august 2027 til 2. august 2028;
- nationale regulatoriske »sandkasser« skal være i drift senest 2. august 2027.
Årsagen til udsættelsen, som Europa-Kommissionen selv angav, var, at hverken virksomheder, standardiseringsorganer (CEN/CENELEC) eller infrastrukturen for overensstemmelsesvurdering var klar. Med andre ord blev loven skrevet, før man forstod, hvordan den skulle håndhæves. Det er den bedste illustration af vores pointe: Regulering, der går forud for forståelsen, fungerer ikke engang for regulatoren selv.
Nationalt niveau. Medlemsstaterne skulle inden august 2025 have udpeget tilsynsmyndigheder og fastsat sanktioner. I foråret 2026 havde kun få lande gjort det. I Estland er der endnu ikke vedtaget en særskilt gennemførelseslov; arbejdet varetages af Justits- og Digitalministeriet, mens Datatilsynet (AKI) bevarer sit ry som en pragmatisk og forholdsmæssig regulator.
Vores holdning
-
Vi støtter AI-projekter. I Estland, i Europa og uden for Europa. Vi mener, at udviklingen af AI er menneskehedens udvikling, og vi ønsker, at virksomhederne, der skaber den, arbejder her frem for at flytte til jurisdiktioner med mere forståelige regler.
-
Vi går ind for regulering af objektive risici — og kun dem. Transport, medicin, kritisk infrastruktur og afgørelser, der berører menneskerettigheder. Her er kravene berettigede, og vi hjælper med at overholde dem.
-
Vi er imod drakonisk regulering. Imod forbud »for en sikkerheds skyld«, imod tilladelsesregimer for det, der ikke medfører skade, og imod regler, der er skrevet uden forståelse for teknologien.
-
Hvis der er regulering, hjælper vi med at overholde den. Klassificering af systemet efter risikoniveau, udbyderens og deployerens forpligtelser, dokumentation, gennemsigtighed, dialog med tilsynsmyndigheder, forberedelse til fristerne i 2027–2028 og regulatoriske sandkasser. Vores erfaring med regulering af kryptovalutaer har lært os det vigtigste: Overholdelse af krav er ikke en hindring for virksomheden, men en måde at fortsætte driften på, når reglerne ændres.
Regulering skal beskytte mennesker, ikke beskytte regulatoren mod nødvendigheden af at sætte sig ind i det nye. Vi vil arbejde på deres side, der bygger.
