e-Residency fylder ti: Et årti med digitale grundlæggere i tal

Estlands e-Residency-program fyldte ti år ved udgangen af 2024, og 2025 tegner til at blive året, hvor det skifter form. Det fysiske e-resident-ID-kort forventes udfaset til fordel for mobil digital identifikation baseret på biometriske data. De ansvarlige for programmet forventer, at skiftet styrker sikkerheden og forkorter ventetiden, før en ny e-resident kan begynde at drive virksomhed; deres arbejdsvurdering er en stigning på omkring 25 % i antallet af selskaber, der stiftes gennem ordningen.

e-Residency-programmet blev lanceret 1. december 2014 og giver udenlandske statsborgere sikker adgang til estiske offentlige e-tjenester. Siden da har mere end 121.600 personer fra 185 lande fået status, og omkring 59.500 digitale ID-kort er i øjeblikket gyldige. Kortet gør det muligt for indehaveren at oprette et estisk selskab, underskrive dokumenter digitalt og drive virksomheden fra hvor som helst i verden.

Hvert femte nye estiske selskab har en udenlandsk grundlægger

I programmets første ti år har e-residenter stiftet eller medstiftet mere end 33.800 estiske virksomheder. Det svarer til omtrent én ny juridisk enhed ud af fem, og 38 % af estiske startups har nu en e-resident blandt ejerne. Det direkte bidrag til den nationale økonomi siden lanceringen anslås til 244 mio. euro.

Dette tal følger en fastlagt statslig metode, der medregner arbejdsmarkedsafgifter sammen med den særlige indkomstskat, som oftest betales af udbytte. Et »selskab ejet af en e-resident« betyder et selskab, hvor den udenlandske stifter havde status, før selskabet eksisterede, eller tilsluttede sig virksomheden inden for 90 dage efter registreringen.

Hvilke lande sender flest ansøgere

I 2024 registrerede e-residenter 4.818 nye selskaber, cirka 400 om måneden. I samme periode tilsluttede yderligere 11.484 personer sig programmet, 3 % flere end året før. Spanien førte med 711 nye virksomheder, efterfulgt af Ukraine (387), Tyrkiet (305) og Tyskland (299). De samme fire lande ligger øverst for nye ansøgere.

Liina Vahtras, som leder e-Residency, beskrev milepælen i kvalitets- frem for mængdetermer: Et rekordstort antal selskaber har nu en e-resident blandt grundlæggerne, og den næste opgave er at hjælpe disse virksomheder med at vokse til væsentlige bidragydere til skattegrundlaget.

Strategien for 2026-2029

Den næste strategiperiode retter sig mod en snævrere gruppe: virksomheder, der allerede handler og er villige til at ansætte folk lokalt. Samtidig er planen at gøre registreringen endnu enklere og udvide økosystemet af erhvervsydelser omkring ordningen.

Erkki Keldo, minister for økonomiske anliggender og industri, anslår afkastet til otte euro for hver euro, staten investerer i programmet, og mener, at ti år med e-Residency har gjort meget for at grundfæste landets omdømme som digital stat. Det erklærede mål er nu at omsætte dette omdømme til flere internationale selskaber og flere skatteydere.

IT og professionelle tjenester dominerer

De fleste e-residenters virksomheder findes inden for informationsteknologi og kommunikation, efterfulgt af faglige, videnskabelige og tekniske aktiviteter samt engros- og detailhandel. Den sammensætning forklarer, hvorfor så mange nye estiske startups er softwareselskaber — især SaaS-produkter, hvor en voksende andel er bygget omkring kunstig intelligens. For grundlæggere i denne kategori er selskabsstiftelse i Estland normalt det første praktiske skridt.

Hvad programmet indbringer, og hvad det koster

I 2024 indbetalte selskaber ejet af e-residenter 63,6 mio. euro til det estiske statsbudget. Arbejdsmarkedsrelaterede skatter udgjorde 71 % heraf, eller cirka 45 mio. euro; de resterende 29 %, hovedsageligt skat af udbytte, udgjorde omkring 18 mio. euro. Det kostede staten 7,5 mio. euro at drive programmet samme år.

Hvorfor løn betyder mere end udbytte

Opdelingen er vigtig for vurderingen af programmet. Udbyttebetalinger er lejlighedsvise og valgfrie; lønudbetalinger indebærer ansatte, og ansatte indebærer en virksomhed med en vis substans. Derfor hælder den kommende strategiperiode mod virksomheder, der er klar til at ansætte folk i Estland, frem for mod det rene antal registreringer. Satser, lempelser og indberetningspligter er et særskilt emne, behandlet i vores guide til estisk virksomhedsbeskatning.

Åbenhed afvejet mod sikkerhed

Programmet skal balancere to hensyn: at holde digitale tjenester åbne for udlændinge og at holde de nationale registre pålidelige. Ud fra de foreliggende resultater er balancen bevaret. Erhvervsmiljøet er fortsat reelt åbent, mens kontrollen omkring det er blevet styrket frem for svækket.

Kontrol, afslag og tilbagekaldte statuser

Indtil februar 2022 udgjorde borgere fra Rusland og Belarus cirka 12 % af de nye e-residenter. I marts 2022 ophørte regeringen med at udstede status til begge grupper, fordi adgang til europæiske og globale markeder kunne udnyttes til fordel for disse stater. Separat har den estiske sikkerhedstjeneste (Kapo) siden programmets begyndelse identificeret 26 personer med forbindelser til islamistisk ekstremisme eller terrorisme, som enten ansøgte om status eller allerede havde den; blandt dem var personer med mulige forbindelser til al-Qaeda, Hezbollah, Taliban og Det Muslimske Broderskab.

Kontrollen fortsætter, efter at status er givet. Omkring tusind statuser ud af mere end 100.000 udstedte er blevet tilbagekaldt, som regel fordi indehaveren ikke gjorde det, programmet er til for: at bidrage til landets økonomi, videnskab eller kultur.

Det fysiske kort er på vej ud

Den centrale udviklingsprioritet er at erstatte det fysiske ID-kort med mobil digital identifikation baseret på biometriske data. Liina Vahtras forventer, at ændringen vil styrke Estlands konkurrenceposition i de kommende år. Ifølge hendes vurdering kan den reducere behandlingstiden fra omkring to måneder til to uger og øge antallet af e-residenters selskaber med en fjerdedel.

Sådan ændrer EU’s digitale identitetstegnebog billedet

Forordningen om europæisk digital identitet, bedre kendt som eIDAS 2.0, vil give borgere i andre EU-medlemsstater mulighed for at oprette et estisk selskab helt uden et e-Residency-kort. Disse ansøgere vil ikke nødvendigvis møde samme grad af kontrol, hvilket kan ændre sammensætningen af udenlandske grundlæggere og paradoksalt nok gøre e-resident-kortet til noget, der minder mere om et kvalitetsstempel.

Udvælgelsen strammes imidlertid. Ud over begrænsningerne fra 2022 forventedes en lov i første halvdel af 2025 at give regeringen mulighed for at afvise ansøgere fra lande, der ikke samarbejder ordentligt med Estland om retshåndhævelse og sikkerhed. Status er fortsat et privilegium, ikke en rettighed, og det er netop pointen.

Book en konsultation

Ofte stillede spørgsmål