Enkelt sagt er crowdfunding en måde at skaffe penge til et projekt, produkt, formål eller virksomhed ved at indsamle små beløb fra mange mennesker via en online crowdfundingplatform. I stedet for at bede én bank eller én velhavende investor om hele beløbet, beder personen med idéen offentligheden om støtte. Definitionen ligger i selve ordet, crowd plus funding; samme idé kaldes også folkefinansiering og kollektiv finansiering.
Crowdfunding-defineret i én sætning
Mange mennesker giver hver lidt, ét projekt får meget, og hvad bidragyderne får igen, afhænger af kampagnetypen: intet, et produkt, renter eller en ejerandel i virksomheden.
Crowdfunding kort fortalt
De spørgsmål, de fleste stiller, når de møder begrebet første gang, besvaret kort.
| Spørgsmål | Kort svar |
|---|---|
| Hvem giver pengene? | Medlemmer af offentligheden, kaldet støtter, långivere eller investorer afhængigt af modellen |
| Hvem modtager dem? | Projektejeren: en privatperson, velgørende organisation, skaber, iværksætter eller SMV |
| Skal pengene betales tilbage? | Kun i udlånsmodellen. Donationer og belønninger tilbagebetales aldrig; egenkapital er en ejerandel, ikke gæld |
| Er det lovligt? | Ja. Donations- og belønningskampagner følger forbruger- og velgørenhedslovgivning; udlåns- og investeringskampagner for erhvervsprojekter er reguleret på EU-plan |
Hvordan fungerer crowdfunding?
Næsten alle kampagner følger de samme fem trin:
- Præsentationen. Grundlæggeren eller skaberen opretter en kampagneside med beskrivelse, video eller billeder, finansieringsmål og frist.
- Tilbuddet. Siden angiver, hvad støtterne får: en tak, et produkt, en fast rente eller aktier.
- Kampagnen. Crowdfunding-sitet offentliggør siden, og projektejeren markedsfører den via sociale medier, e-mail og presse; succesfulde kampagner medbringer som regel deres eget publikum.
- Resultatet. Efter alt-eller-intet-reglen indsamles pengene kun, hvis målet nås inden fristen, og alle tilsagn tilbagebetales ellers; med behold-det-hele beholder projektejeren det indsamlede beløb.
- Leveringen. Platformen frigiver midlerne fratrukket sin kommission, og projektejeren skal levere det lovede: sende produktet, tilbagebetale lånet eller drive virksomheden for dens nye aktionærer.
Platformen er en markedsplads, ikke en garant: Ansvaret for at indfri løftet ligger hos den, der har rejst pengene.
Typer af crowdfunding med eksempler
Det vigtigste at forstå om crowdfunding er, at modydelsen definerer modellen. To kampagnesider kan se ens ud, men den ene kan være en gave, den anden en forudbestilling og den tredje en investering. Der findes fire grundmodeller: donations-, belønnings-, låne- og egenkapitalbaseret crowdfunding samt hybrider, der kombinerer dem.
| Model | Hvad støtterne får igen | Hverdags-eksempel | Tilbagebetales? |
|---|---|---|---|
| Donationsbaseret | Intet materielt, kun tilfredsheden ved at hjælpe | En familie samler penge ind til en slægtnings operation | Nej |
| Belønningsbaseret | Et produkt, tidlig adgang, merchandise eller en oplevelse | En designer samler forudbestillinger på en smart rygsæk for at finansiere produktionen | Nej, belønningen er afkastet |
| Lånebaseret (crowdlending, P2P-udlån) | Tilbagebetaling af lånet plus renter | Et bageri låner af sine faste kunder for at åbne endnu en butik | Ja, med renter |
| Egenkapitalbaseret (crowd investing) | Aktier eller en lignende ejerandel i virksomheden | Et mikrobryggeri sælger aktier til sine fans for at bygge et nyt bryggeri | Nej, støtterne bliver medejere |
| Hybrid | En blanding, f.eks. aktier for store beløb og belønninger for små | Et forbrugerbrand, der gør kunder til aktionærer | Afhænger af komponenten |
Donationsbaseret crowdfunding
Donorer giver, fordi de bekymrer sig, og forventer intet til gengæld. Donations-crowdfunding er modellen bag indsamlinger til medicinsk behandling, katastrofehjælp og lokale initiativer: traditionel velgørenhed, hvor indsamlingsbøssen er flyttet online.
Belønningsbaseret crowdfunding
Støtterne betaler på forhånd og modtager produktet, før det kommer i butikkerne. Belønnings-crowdfunding er en forudbestilling kombineret med markedsføring: Den tester efterspørgslen, opbygger en kundebase og finansierer den første produktionsserie. Juridisk set er det et salg, og den største risiko for støtterne er forsinket eller annulleret levering.
Lånebaseret crowdfunding
Bidragyderne bliver långivere: Ved peer-to-peer-udlån låner en virksomhed eller ejendomsudvikler penge af hundredvis af privatpersoner og betaler dem tilbage med renter. Långiverne får et afkast, men kan miste pengene, hvis låntageren misligholder lånet, da der ikke står en indskudsgaranti bag et crowdfundet lån.
Egenkapitalbaseret crowdfunding
Denne model kaldes også investeringsbaseret crowdfunding og gør støtterne til aktionærer, der kun tjener på det, hvis startupvirksomheden betaler udbytte, sælges eller børsnoteres. Det er venturekapital for offentligheden: høj risiko, potentielt højt afkast og den mest stramt regulerede model, fordi den indebærer et offentligt udbud af værdipapirer.
Vigtige crowdfunding-begreber
Crowdfunding-sider bruger deres eget ordforråd; her er de ord, en nybegynder først møder.
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| Støttegiver | En person, der bidrager til en kampagne; på låne- og egenkapitalplatforme kaldes personen normalt långiver eller investor |
| Projektejer | Personen eller virksomheden, der gennemfører kampagnen og har ansvaret for at levere det lovede |
| Tilsagn | Det beløb, en støttegiver forpligter sig til; på alt-eller-intet-platforme trækkes det kun, hvis kampagnen lykkes |
| Finansieringsmål | Det målbeløb, kampagnen skal nå inden sin frist |
| Udvidet mål | Et ekstra mål over finansieringsmålet, som udløser yderligere funktioner eller belønninger, hvis det nås |
| Alt-eller-intet | Reglen om, at midler kun indsamles, hvis målet nås; alternativet er behold-det-hele |
| Crowdfundingplatform | Webstedet, der huser kampagner, behandler betalinger og opkræver kommission af de indsamlede midler |
Crowdfunding kontra indsamlinger, banklån og venturekapital
Crowdfunding er en form for alternativ finansiering, som ofte forveksles med beslægtede finansieringsformer; sammenligningen nedenfor viser forskellen.
| Sammenlignet med | Vigtigste forskel |
|---|---|
| Indsamling | Enhver indsats for at skaffe penge til et formål; crowdfunding er én specifik metode, der bruger en onlineplatform og mange små bidrag |
| Et banklån | En bank låner sine egne penge ud og kræver sikkerhed og kredithistorik; crowdlending samler penge fra privatpersoner, der vælger, hvilke projekter de vil finansiere |
| Venturekapital | En VC-fond investerer store beløb i få virksomheder og får en bestyrelsespost; egenkapital-crowdfunding spreder små investeringer blandt mange investorer |
| Et tokensalg | Udsteder kryptoaktiver frem for aktier eller lån og er underlagt særskilte kryptoregler, ikke crowdfundinglovgivning |
Er crowdfunding reguleret?
Ja, men reglerne afhænger af modellen. Donations- og belønningskampagner reguleres af forbruger-, aftale- og velgørenhedslovgivning. Lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding til erhvervsprojekter, de modeller som anvendes af startups og SMV’er, er omfattet af ét EU-regelsæt: European Crowdfunding Service Providers Regulation (ECSPR), formelt forordning (EU) 2020/1503. Den omfatter tilbud på op til EUR 5 millioner pr. projektejer over tolv måneder. Enhver platform, en crowdfunding-tjenesteudbyder i forordningens terminologi, skal være godkendt af sin nationale finanstilsynsmyndighed og får derefter et EU-dækkende pas.
For bagmænd betyder det, at en reguleret platform skal levere et standardiseret nøgleinformationsark for hvert tilbud, teste om en detailinvestor forstår risiciene og give en kort fortrydelsesperiode efter investeringen. Hvad autorisation indebærer, forklares i artiklen om obligatorisk crowdfundinglicens i EU, med landesider om crowdfundinglicensen i Estland og crowdfundinglicensen i Litauen. Salg af kryptotokens falder uden for ECSPR; de er omfattet af EU’s MiCA-ramme for kryptoaktiver.
Fordele og ulemper ved crowdfunding
For grundlæggere og iværksættere er fordelene penge uden sikkerhed, øjeblikkelig dokumentation for efterspørgslen og tidlige støtter, som bliver ambassadører. Ulemperne er, at kampagner er offentlige og tidskrævende, de fleste ikke når deres mål, og succes skaber forpligtelser over for hundredvis af mennesker på én gang.
For støttegivere er crowdfunding en måde at støtte idéer, de tror på, og få adgang til investeringer, der tidligere var forbeholdt professionelle. Bagsiden er reel: Belønninger kan ankomme flere år for sent eller aldrig, lån kan misligholdes, de fleste startups fejler, og crowdfundingaktier er svære at sælge før en exit.
En tommelfingerregel for støttegivere
Betragt en donation som en gave, en belønning som en forudbestilling, der måske ikke ankommer, et lån som penge, du har råd til at miste, og egenkapital som en lottokupon med bedre odds end lotteriet. Hvis kampagnesiden ikke tydeligt angiver, hvilken af de fire du køber, så køb ikke.
Ofte stillede spørgsmål
Kun ved lånebaseret crowdfunding, hvor støttegiverne er långivere og forventer deres penge tilbage med renter. Donationer er gaver, belønninger er forudbestillinger, og egenkapitalstøtter modtager aktier, ikke tilbagebetaling.
Efter alt-eller-intet-reglen, som bruges af de fleste produkt- og egenkapitalplatforme, returneres hvert tilsagn, og projektejeren får intet. Ved behold-det-hele beholder ejeren det indsamlede beløb og skylder stadig det lovede.
Nogle gange. Egenkapital- og lånekampagner er investeringer og reguleres som sådanne. Donations- og belønningskampagner er det ikke: Støttegiverne får intet finansielt afkast og behandles som donorer eller kunder.
Der er ingen generel grænse; belønningskampagner spænder fra nogle få hundrede euro til flere millioner. For regulerede erhvervskampagner i EU fastsætter ECSPR et loft på EUR 5 millioner pr. projektejer over tolv måneder; større tilbud falder uden for crowdfundingordningen og er for værdipapirers vedkommende omfattet af prospektregler.
Det er sikrere end at sende penge til en fremmed, men mindre sikkert end et bankindskud. Platforme screener kampagner og håndterer betalinger, men garanterer hverken levering eller tilbagebetaling, så bidrag kun med det, du har råd til at miste.
Ja, for donations- og belønningskampagner, med forbehold for platformens regler og identitetskontrol. Låne- og egenkapitalkampagner er forbeholdt erhvervsprojekter, ikke private forbrugere, og skal gennemføres via en ECSPR-godkendt platform.
